Fibrofanten

Fibrofanten byder dig velkommen


Strik og andre kreative sysler har altid været en del af min hverdag - siden jeg var ganske lille, har jeg med stor glæde tegnet, farvelagt, klippet og klistret. Da jeg lærte at strikke, hækle og sy, blev der føjet nye dimensioner til i mit kreative univers, og hurtigt voksede mine færdigheder, så dukketøjet blev erstattet af modeller til mig selv og andre. Mine færøske rødder har helt sikkert bidraget med kærlighed til uld og garn i DNA’et, med fingermuskler, der stortrives med strikkebevægelser, og med tankebaner, der let lader sig inspirere af de farver og mønstre, som jeg ser i hverdagen både inde og ude. Selv om jeg i mit voksne arbejdsliv ikke direkte havde med kreative, skabende processer at gøre, så var der dog ganske mange opgaver, der krævede kreativ tænkning, og jeg var altid meget engageret i disse opgaver, ligesom der stort set altid var gang i strikkepinde eller andet kreativt i fritiden. Desværre blev jeg ramt af sygdom, og over en periode måtte jeg foretage en masse fravalg, fordi kræfterne ikke slog til – det blev blandt andet de kreative fritidssysler, der måtte opgives, fordi kampen for at slå til på mit arbejde, var det absolut vigtigste for mig. Det var desværre ikke nok, efter en lang kamp, måtte jeg erkende, at jeg – ikke en gang på nedsat tid – kunne magte mit arbejde. Da var jeg så udslidt, at jeg næsten intet kunne, ikke en gang være en smule for min dejlige familie. Selv den mindste opgave krævede en næsten overmenneskelig indsats og oceaner af hvile efterfølgende. Til mit store held havde jeg nogle muligheder, som ikke alle sygdomsramte har – muligheden for at stoppe på mit job med en lille pension og muligheden for at flytte væk fra alt det, der stressede mig, ud på landet til smukke og rolige omgivelser, til ture i naturen året rundt, til havearbejde og stille stunder på terrassen, til daglig afspænding samt en kostomlægning til grøn, næringsrig og genopbyggende kost. Langsomt vender energien og overskuddet tilbage, efter 4 år er jeg nu så langt, at jeg kan være min egen forstående og skånsomme arbejdsgiver og åbne denne butik. Jeg arbejder ikke hurtigt, heller ikke altid særlig effektivt, for ind imellem må timers eller dages arbejde laves om (det siges, at rigtige strikkere trævler op hver dag!!!), for hvis jeg ikke er tilfreds med resultatet, mener jeg heller ikke, at andre kan være det. Men jeg tror på, at ”slow knitting” kan være et plus, ligesom ”slow food” og ”slow living” er blevet det, for der er lagt tanker, omhu og kærlighed i produktet – og at kunne give det, jeg kan, videre, hvad enten det er som et færdigt produkt eller som en opskrift, det giver mening for mig. Jeg håber, det også giver mening for jer, som falder forbi for at kigge og måske også for at købe.